Du har selvfølgelig læst dit manus igennem mange gange inden du sender det til speak hos din voiceover artist. Men der er faktisk flere ting, som du sikkert ikke tænker over, der kan spænde ben for at indtalingen sidder lige i skabet første gang. Det kan være:
En dygtig speaker og voiceover artist mestrer mange genrer og kan bruge sin stemme bredt og med stor variation. De fleste styrer dog instinktivt efter en bestemt stil, når de ser et manus. Overvej derfor hvilken stil, du ønsker dit manus skal speakes i. Her er nogle af mest typiske stilarter:
Forskellen på at læse i hovedet og læse højt er stor. Du læser langt hurtigere end du taler. Derfor kan du hurtigt blive overrasket over, hvor lang den færdige speak bliver i forhold til hvad du troede. Hvis din speak har en tidsbegrængsning, så tag tid mens du læser dit manus højt. Husk at holde et normalt / halvlangsomt tempo. En speak, der er for hurtig og ikke har naturlige pauser virker stressende. En indtaling med "normal" hastighed er på omkring 7200 ord per time eller 120 ord per minut.
Langt de fleste tekster fungerer bedst, når du skriver, som du taler. Og når du holder dine sætninger korte og præcise. Mange har en tendens til at forfine deres sprog, når det kommer på skrift. Men hvorfor? Tænk over hvordan din tekst opleves hos modtageren. Hvordan ville du tale til en person fra din målgruppe, hvis du sad overfor vedkommende og fortalte dit budskab? I lange, snørklede sætninger med mange lange ord og som det ses her, med indskudte sætninger, eller:
Enkelt og forståeligt?
Overvej og fortæl hvem din målgruppe er. Der er stor forskel på, at tale til børn og ældre. Eller hvordan man formidler sikkerhedsprocedurer på en byggeplads eller inforation om koncernes nye vision. Det er de små forskelle, der tæller og de kan gøre hele forskellen på en god speak og en fantastisk speak