Det er vigtigere end nogensinde før, at hele din profil som voiceoverartist står knivskarpt. Og frem for alt skal dine demoer være relevante, opdaterede og lyde professionelt. Markedet og kunderne er i forvandling og du skal være skarp for at navigere i branchen.
Er du speaker, indtaler eller voiceover artist og har du brug for at få opdateret dine demoer? Måske har du været i branchen før men trænger til at få genoplivet din tilstedeværelse efter en pause?
Jeg kan hjælpe dig. Jeg er selv professionel voiceover artist og har arbejdet med andre professionelle speakere og voiceover artister i det meste af mit arbejdsliv. Jeg er vant til instruere og producere, så dit unikke talent kommer optimalt frem. Jeg hjælper dig kort sagt med at komme up-to-date så du har de bedste kort på hånden.
Vi arbejder 1-1. Der er altså ikke tale om et traditionelt speak- eller dubbingkursus, hvor der er andre deltagere til stede.
Workshoppen foregår i mit studie i Valby men inden du møder op er vi blevet enige om, præcis hvad du skal arbejde med ud fra dine ønsker. Du speaker dine demoer og jeg hjælper dig med instruktion, teknik og feedback. Vi redigerer sammen dine optagelser, og klipper eventuelt mellem flere forskellige takes. Når du er færdig med at indtale lydbehandler jeg efterfølgende så det hele fremstår optimalt. Du får de færdige filer med og er klar til at sende dine nye demoer rundt til dine fremtidige kunder.
Vælger du ”PRO” workshoppen får du, udover arbejdet med dine demoer i mit studie, min komplette guide ”VO artist i 2023”. Det er oversigt over branchen i Danmark og udlandet, dos and donts, vejledning i indkøb og opsætning af hjemmestudie, AI stemmer, økonomi, markedsføring, redigeringsteknik, afvikling af live session med mere. Den vil være en stor hjælp, når du skal starte eller optimere din karriere.
Vælger du "TALENT" workshoppen får du i stedet min quickguide.
Du kender det nok. Du har lært en masse og det tager tid, før det rigtigt bundfælder sig. Derfor tilbyder jeg, at du efterfølgende kan sende mig en mail med ting, du er blevet i tvivl om eller har tænkt på efterfølgende. PRO VO WORKSHOPPEN får du udover det 30 min hvor vi snakker om lige præcis det, du har brug for.
Kontakt mig nu og få sparket nyt liv i dine VO drømme.
“Det har været en absolut fornøjelse at speake min showereel i Lasses studie.
Lasse er en talentfuld producer med en kreativ tilgang, hvilket helt klart løftede mine speaks til et højere niveau. Lasses årelange erfaring som professionel speaker gør, at han har øre for tonering og sans for at instruere. Desuden er Lasse bare virkelig rar. Så jeg glæder mig allerede til, at jeg skal have opdateret min showreel igen. En kæmpe anbefaling af Lasse herfra.”
Nina Lind
- Voiceover artist, tidligere kanalspeaker på TV2 Zulu